
- Danmark står over for nogle store og meget alvorlige økonomiske udfordringer, som kan true grundelementer i vores velfærdssamfund. Kommunerne ønsker derfor et politisk samarbejde med regeringen om økonomisk genopretning og fornyelse af vores velfærdydelser. Men regeringens planer er et stort skridt i den forkerte retning, understreger Jan Trøjborg.
- Vi har stadig til gode at få nærmere indblik i regeringens planer, men førstehåndsindtrykket er alt andet end positivt. Regeringen lægger op til at indføre endnu mere bureaukrati. Det er skidt for lokaldemokratiet, og det er skidt for kommunernes økonomistyring. De sanktioner, regeringen allerede bruger, er mere end tilstrækkeligt. Det rigide system, regeringen nu vil indføre oveni, er udtryk for et stort tilbageskridt.
Ikke bare uacceptabelt
- Det er samtidig meget svært at forstå både timingen og begrundelsen for regeringens forslag. Kommunerne har taget et kæmpe medansvar for at genoprette den offentlige økonomi. De nyeste prognoser viser, at kommunerne i 2010 har sparet 1,7 mia. kr. Og kommunerne har lagt op til yderligere besparelser for 3,2 mia. kr. i 2011. Regeringen ser nu ud til at takke nej til kommunernes politiske medansvar for genopretningen og vælger i stedet regler og detailstyring. Det forstår jeg simpelthen ikke.
Regeringen foreslår f.eks. i sit oplæg, at man ikke kan ændre i rammerne for kommunernes økonomi i budgetåret, uanset om forudsætningerne skrider grundlæggende.
- Det betyder sagt lige ud, at drastisk stigende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp - som vi netop har set under finanskrisen - skal finansieres med besparelser på serviceområder som folkeskolen og ældreområdet. Det er ikke blot uacceptabelt. Det vil skabe unødige vanskeligheder - også for regeringen selv, fremhæver Jan Trøjborg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.