Der er brug for at ændre lovgivningen, så den er tidssvarende, ellers kan danske kommuner være nødsaget til helt at afholde sig fra arbejde med digitale redskaber.
Sådan lyder budskabet i et brev sendt til tre ministre fra KL på baggrund af Datatilsynets afgørelse i slutningen af januar i den såkaldte Chromebook-sag.
- Vi vil gerne være et it-land, men den danske lovgivning forhindrer os i at bruge systemerne til det, siger Martin Damm (V), der er formand i KL.
Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da en far i 2019 klagede over, at man kunne se hans otteårige søns navn og skole på platformen YouTube. Oplysningerne endte på YouTube, fordi en af sønnens venner havde lånt hans computer, en Chromebook, og skrevet en besked på platformen.
Efterfølgende har Datatilsynet undersøgt kommunernes behandling af data i forbindelse med brug af Chromebooks og Google Workspace.
Konklusionen fra Datatilsynet lyder, at når skoleelever bruger deres elevcomputere, deles deres personlige oplysninger med Google, som bruger oplysningerne til at vedligeholde og forbedre Googles programmer. Og det harmonerer ikke med lovgivningen.
Med afgørelsen fra Datatilsynet er kommunerne blevet påbudt, at det er deres ansvar, at brugen harmonerer med lovgivningen.
I afgørelsen lyder det, at Google gerne må indsamle og bruge data fra skoleeleverne til at forbedre sikkerheden på de brugte tjenester.
Det er sådan, det fungerer
Derimod må skoleelevernes data ikke blive brugt til at forbedre selve produktet og tjenesten generelt.
Men det er netop sådan, at store it-systemer bliver udviklet, påpeger Martin Damm.
I brevet fra KL til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) står der, at tilsynets afgørelse kan få "omfattende negative konsekvenser" for flere offentlige områder end skoleområdet.
Datatilsynet kræver i afgørelsen, at 53 kommuner fra 1. august får bragt orden i sagerne.
Men det er ifølge Martin Damm og KL ikke den rette løsning. Ifølge ham må man erkende, at Danmark er en "meget, meget, meget, meget" lille spiller i et stort marked over for eksempel spillere som Google.
- At tro, at vi kan få Google til at lave ting på danske særvilkår, det kan vi godt glemme. Det er vi for lille en fisk til, siger han og påpeger, at det vil afskære Danmark fra den resterende it-udvikling.
KL mener, at hvis ikke der skabes bedre juridiske rammer, vil vi helt konkret stå i den situation, at 53 kommuner fra næste skoleår ikke vil kunne bruge deres digitale hjælpemidler. Og der vil være skabt stor usikkerhed på de øvrige velfærdsområder, siger Martin Damm.
- Men tænk nu, hvis det også betyder, at man ikke må bruge et skriveprogram på computeren, en tablet ude i hjemmeplejen, eller hvis vi helt skal undvære at søge på internettet, siger han.
- Hvis man ikke kan bruge dem - de er jo en stor integreret del af moderne it i folkeskolen, så ryger vi jo bogstaveligt talt tilbage til stentavlerne.
En Chromebook er en computer, der kører på styresystemet ChromeOS, som er udviklet af Google.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
