Men KL vil bevare de kollektive aftaler, siger KL-formand Erik Fabrin.
- Jeg noterer, at regeringen gerne vil drøfte rammerne for aftalesystemet med KL. Jeg ser frem til en sådan drøftelse, så vi i fællesskab kan få et godt system til at fungere endnu bedre. For KL er det afgørende, at de betydelige fordele, der er ved det kollektive aftalesystem mellem stat og kommuner, bliver videreført, siger Erik Fabrin, der glæder sig over, at der flere steder i regeringsgrundlaget er fokus på, hvordan udbuddet af arbejdskraft kan forøges.
Effektivisering
- Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan frigøres ressourcer til borgernær service gennem effektiviseringer i kommuner. Jeg vil dog advare imod eventuelle forestillinger om, at effektiviseringspotentialet i kommunerne fra 2009-13 er så stort, at hele vækstrummet i den offentlige økonomi kan reserveres til statens egne opgaver og til regionernes sygehusvæsen. Med de forventninger om stadigt mere og bedre service, som også regeringen har bidraget til, er det næppe en holdbar filosofi. Det kommer vi sikkert til at drøfte mange gange med regeringen i den kommende tid, siger Erik Fabrin
- Det er positivt, at regeringen vil tage initiativer, der skal bidrage til at skaffe flere hænder på vigtige offentlige serviceområder. KL vil aktivt følge arbejdsmarkedskommissions arbejde og bidrage med konstruktive forslag og indspark, siger Erik Fabrin.
- I de nærmest kommende år skal vi blive bedre til ledelse, kompetenceudvikling, nedbringelse af sygefravær, arbejdsmiljø, men på lidt længere sigt er det ikke nok. Så jeg efterlyser udover den ambitiøse digitaliseringsstrategi og den foreslåede kvalitetsfond en forstærket innovations- og udviklingsindsats på det offentlige opgavefelt, siger Erik Fabrin.
Forebyggelse
Han understreger, at KL med stor interesse vil følge eller indgå i arbejdet i de skatte- og forebyggelseskommissioner og i det hurtigt arbejdende udvalg om nedbringelse af sygefraværet, som regeringen har bebudet, at den vil nedsætte. Og han glæder sig over, at regeringsgrundlaget sætter et markant fokus på forebyggelse og styrkelse af folkesundheden. Et ønske KL fremsatte i forbindelse med de økonomiske aftaleforhandlinger sidste sommer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.