KØBENHAVN: De syv partier bag Københavns 2023-budget er blevet enige om, hvordan de vil fordele de uforbrugte midler fra sidste års regnskab. I alt er der fordelt lige over en mia. kroner, oplyser økonomiforvaltningen. partierne er EL, K, R, V, ALT, LA og DF - og altså ikke NB, SF og overborgmesterpartiet S.
Elementer i aftalen:
* Øget sikkerhed og bedre fremkommelighed for cykler på to af de farligste veje.
* To nye folkeskoler i hhv. Sydhavnen og i det nye Vesterbro-kvarter Jernbanebyen tæt på Dybbølsbro Station.
* Renovering af skoletoiletter.
* To nye idrætshaller, et havnebad og en helt ny svømmehal.
* Første skridt til en overdækning af Helsingørmotorvejen.
* Stofindtagelsesrum på Sundholm.
* Indkøb af strøm skal udelukkende være grøn strøm i stedet for strøm på spotmarkedet.
* Ordningen ‘det sociale frikort', hvor udsatte må tjene op til 40.000 kr. årligt uden at skulle betale skat af pengene, får nu hjælp afen lille enhed på rådhuset.
* Mere kontrol, når uberettigede bilister "stjæler" handicappedes P-pladser.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.