
KOLDING: Kolding Byråd har sagt farvel til børne- og uddannelsesdirektør Helle Thiele og fritstillet hende, skriver JydskeVestkysten. Det sker efter at et massivt overforbrug på 29 mio. kr. er afdækket i hendes forvaltning.
For en måned siden blev børne- og uddannelseforvaltningens økonomichef fyret, men det var ikke nok til at redde direktøren. Overforbruget skyldes, at forvaltningen gennem tiden ikke har implementeret tidligere besluttede effektiviseringer og besparelser, og den således akkumulerede manko skal nu hentes hjem ved besparelser i størrelsesordenen 26-30 mio. kr.
Besparelser, der vel at mærke kommer oveni 2019-budgettets sparekrav på 11 mio. kr. i år, 16 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. årligt i 2021 og årene derefter. Det var netop det stramme 2019-budget der førte til, at overforbruget blev afsløret.
Ifølge JydskeVestkysten har en fortrolig rapport, som den fyrede økonomichef skrev efter sin afsked, medvirket til direktørens fald. Helle Thiele kom til Kolding Kommune for tre år siden, og afskeden sker i form af en 'gensidig aftale', men hvis ikke hun havde indgået den, ville Kolding Kommune have indledt en afskedigelsessag, skriver avisen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.