
Fyns Amt har investeret 620.000 kr. i projektet, og cirka halvdelen er brugt på at indkøbe kameraer og redigeringsudstyr.
Nu ligger det imidlertid fast, at kanalen blot får fire dage før kameraer og redigeringsudstyret pakkes ned i kasser, skriver Fyens Stiftstidende.
TV Særsyn er kommet i klemme, fordi projektet ikke har kunnet evalueres i tide af amtet til automatisk at blive flyttet med over på budgettet for Odense Kommune, der overtager den slags opgaver med kommunalreformen. Og Odense har allerede lagt sit budget og kan ikke finde nye penge, beklager rådmanden for handicapområdet i Odense, Søren Thorsager (S).
- Det ærgrer mig rigtigt meget, for det er et projekt, som jeg i hvert fald gerne ville have ført videre i mit regi, men det ser sort ud, siger han.
Rådmanden hørte først om TV Særsyn for tre uger siden, og da var det for sent at få det ind i kommunens budgetter.
- Hvis Fyns Amt havde gjort projektet permanent, så havde der overhovedet ikke været nogen problemer; det havde været en ren formssag, siger han.
Det ville koste 300.000 kroner om året at opretholde TV-Særsyn.
/mel
(foto: Volker Stock)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.