Housing First er blevet en udbredt tilgang på hjemløseområdet, og hjemløsereformen, som netop er trådt i kraft pr. 1. oktober, understøtter også omstilling til tilgangen.
Metoden er baseret på, at borgerne tilbydes en permanent bolig sammen med en intensiv og fleksibel social støtte.
Ofte er det dog nemmere sagt end gjort at følge principperne. Det viser en undersøgelse fra Vive af erfaringerne fra fem udvalgte kommuner, som har arbejdet med metoden. De fem kommuner er ikke navngivet, men der er tale om en storbykommune, en omegnskommune og tre mellemstore bykommuner i provinsen.
Frygt for økonomien
Alle fem kommuner oplever udfordringer med implementeringen af Housing First-tilgangen. De fleste af dem har betydelige udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med boliger til de hjemløse.
Hjemløsereformen betyder, at den statslige refusion på 50 pct. af kommunens udgifter til ophold på herberger, forsorgshjem o.l. afkortes til kun at omfatte de første tre måneder af borgerens ophold. Derefter er der en refusion på 50 pct. af udgiften til de særlige metoder, som indgår i Housing First-metoden, i op til to år.
Kommunerne frygter, at ændringen vil give dem en ekstraregning til herberger m.m. på grund af problemerne med at skaffe boliger og støtteløsninger. Derfor kan det blive et dilemma både at skulle investere i nye indsatser og samtidig risikere ekstraudgifter hertil. Trods udfordringerne er det dog tydeligt, at kommunerne nu har et større økonomisk incitament til at styrke Housing First-tilgangen.
Afsluttes for hurtigt
En anden udfordring ved Housing First er, at den kræver et samspil på tværs af sektorer både i og udenfor kommunen. Udover socialområdet er det fx jobcentret, ydelsesafdelingen, §110-boformerne (herberger og forsorgshjem) og boligforeninger. For en del borgere desuden behandlingsindsatser som psykiatri og rusmiddelbehandlng. Og der opstår ofte problemer i snitfladerne mellem de forskellige aktører, viser undersøgelsen.
En generel udfordring er, at ikke alle har samme kendskab til Housing First. Derfor har de tendens til hurtigt at afslutte borgerne, hvis de udebliver fra aftaler, mens man i Housing First-tilgangen er mere vedholdende og fortsætter med at tilbyde støtte, også når borgerne i perioder ikke tager imod den.
Blandt andet samarbejdet mellem socialafdeling og jobcentret kan forbedres, så borgere, der er flyttet i egen bolig, ikke sanktioneres ved at blive trukket i deres ydelse, så de ikke kan betale huslejen.
Også sagsbehandlingstiden for at få et lån til at betale indskud kan være en barriere. Her har nogle kommuner lavet en "fast track"-løsning for disse borgere. Også en ledelsesmæssig forankring og systematisk organisering af samarbejdet på tværs er nødvendigt, hvis det skal lykkes at overkomme barriererne.
Undersøgelsen er støttet af Realdania og er tænkt som inspiration til andre kommuner, der står over for at skulle omstille deres indsats til Housing First.
Den kan læses her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
