Landets kommuner fik sidste år skrabet rekordmange penge ind på parkeringsafgifter, beboerlicenser og p-billetter.
Samlet hentede kommunerne knap én milliard kroner - 994.788.475 kroner - fra betalingsparkering og parkeringsafgifter brutto. Det viser en gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2021 lavet af bilisternes forening, FDM.
Beløbet er godt 100 millioner kroner højere end i 2020. Og 26 procent højere end i 2014.
- Det er voldsomt mange penge, bilisterne betaler til kommunerne for parkering. Vi anerkender, at der i nogle kommuner kan være behov for at regulere trafikken med betalingsparkering. Men med en parkeringsindtægt, der gennem årene bare er steget, er der grund til at forholde sig kritisk til kommunernes parkeringsordninger, som kan ligne en kalkuleret indtægtskilde i strid med loven, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Mere kommunal betalingsparkering
Særligt indtægterne fra kommunal betalingsparkering er steget. Tidligere udgjorde de to tredjedele af de samlede p-indtægter. I dag udgør de næsten tre fjerdedele.
26 ud af landets 98 kommuner har i dag betalingsparkering. Herunder også beboerlicenser. Det er flere end tidligere og derfor en af grundene til de stigende p-indtægter, vurderer FDM. Derudover er zonerne for betalingsparkering blevet udvidet.
Københavns Kommune har langt den største parkeringsindtægt. I 2021 betalte bilister i København samlet 629 millioner kroner til parkering. Til sammenligning betalte bilister i Aarhus, som er nummer to på listen, lidt under 100 millioner kroner.
Også Frederiksberg, Aalborg og Odense er i toppen af kommuner med størst parkeringsindtægt, som i alle nævnte kommuner har været stigende.
- Det er spøjst, at man har store indtægter fra bilisterne og samtidig vil gøre det besværligt for dem at benytte byerne, siger Dennis Lange.
Han mener, at de mange penge bør gå til investering i nye p-huse, også uden for byerne tæt på offentlig transport.
Ritzau / cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
