Flere børn bortadopteres mod deres forældres vilje. Sidste år blev 30 børn tvangsbortadopteret, viser tal fra Ankestyrelsen.
Det er 9 flere end i 2019 og 20 flere end i 2018. Tilbage i 2016 blev ét barn tvangsbortadopteret.
Og det er en bekymrende udvikling, fordi der ikke er tilstrækkelig viden om tvangsbortadoptioner, siger adjungeret professor på Aalborg Universitet Inge Bryderup, der forsker i børneanbringelser.
- Der findes ingen forskning herhjemme, og den internationale kan ikke overføres til danske forhold. Så vi aner ikke, hvordan det går børnene senere i livet, siger hun.
Hun peger desuden på, at en tvangsbortadoption er det mest ultimative indgreb, fordi det permanent fratager barnet muligheden for at bevare kontakten til de biologiske forældre.
- Inden beslutningen træffes, bør det kræve en grundig observation, for eksempel på en familiedøgninstitution, og det er jeg bekymret for ikke altid sker, fordi det er en dyr foranstaltning, siger hun.
14 sager på Lolland
Flest tvangsbortadoptioner tegner Lolland Kommune sig for. Blandt de 58 børn, som blev tvangsbortadopteret, eller som havde en sag ved retten fra 2015 til 2020, var de 14 fra Lolland.
Det svarer til hvert fjerde barn.
- I mange år har det i Danmark handlet om forældrenes retssikkerhed. Nu ser vi på, hvordan vi kan give børnene det bedste børneliv, og det er jeg stor tilhænger af, siger Signe Lund (S), der er formand for kommunens børne- og skoleudvalg.
- I stedet for at anbringe børnene i en plejefamilie, så er det bedre for dem at blive tvangsbortadopteret. På den måde bliver de en del af familien resten af livet og ikke bare, til de fylder 18.
Loven om tvangsbortadoption blev ændret i 2015.
Flere ændringer på vej
Står det til regeringen, er der behov for yderligere ændringer. Udspillet "Børnene først", som blev præsenteret i januar, peger på behov for flere permanente anbringelser og flere bortadoptioner.
Mest vidtgående skal kommunerne nemmere kunne tvangsbortadoptere allerede inden fødslen. Om regeringen kommer igennem med det, er uvist, men ifølge Børnerådet, der skal tale børnenes sag over for lovgiverne, er det unødvendigt.
- Der er de muligheder i loven, som der skal være, og vi kan jo se, at kommunerne kan finde ud af at bruge dem, siger formand Agi Csonka.
Derimod ser hun gerne, at børnene kan få at vide, hvem deres forældre er. Også inden barnet fylder 18 år.
- Vi ved, at det har betydning at have viden om de biologiske forældre, og for nogle også at kende dem, siger Agi Csonka.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
