Otte ud af 1.000 borgere i Glostrup har det seneste år fået tilkendt en førtidspension. I Roskilde, der er fuldt sammenlignelig med Glostrup, fik kun to ud af 1.000 borgere førtidspension. Glostrup tildelte altså fire gange så mange førtidspensioner som den sammenlignelige nabo.
Det er ikke et særsyn, at kommunerne førtidspensionerer vidt forskelligt, selv når man tager hensyn til deres forskellige vilkår, viser Agendas analyse.
I det kontor i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der holder øje med udviklingen, siger kontorchef Claus Frederiksen Houmann, at styrelsen i høj grad holder øje med udviklingen på området.
- De kommunale variationer er store og vedvarende, selv inden for sammenlignelige kommuner. Jeg tror, forskellene for langt størsteparten skyldes forskellig visitationspraksis, hvilket i sig selv er tankevækkende, og der er dermed et væsentligt potentiale for at nedbringe antallet af nye tilkendelser inden for den eksisterende lovgivning, siger han.
Et andet eksempel er Rebild, der tilkendte 2,3 førtidspensioner pr. 1.000 indbyggere sidste år. Det er noget af det laveste blandt kommunerne generelt og især blandt kommuner med samme rammevilkår som Rebild. Til sammenligning tilkendte f.eks. Thisted 9,4 førtidspensioner for hver 1.000 indbyggere i kommunen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.