Krav om coronapas var ikke religiøs forskelsbehandling

Det var hverken forskelsbehandling i forhold til religion eller politisk anskuelse, at en kommune - som mange andre - i december stillede krav om, at medarbejdere skulle fremvise et gyldigt coronapas. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort.

En medarbejder i kommunen havde klaget, fordi han følte sig diskrimineret af politiske og religiøse årsager på grund af sit valg om ikke at blive vaccineret mod covid-19. Han mente, at kravet er med til at erodere den enkeltes ret til at vælge medicinsk behandling til eller fra.

"Klager er af den tro, at Gud – kilden til alt som er – har skabt ham og hans krop. Gud har givet klager et immunforsvar til at holde sig rask samt givet ham evnen til at tænke selv. Gud har givet klager fri vilje til at træffe egne valg i livet. Klager tror også på, at alle andre mennesker har fået samme evner, og at disse også er frie til at tænke selv og træffe egne valg – eksempelvis at vælge om de vil blive eller undlade at blive vaccineret mod covid-19," fremgår det af sagen.

Guds vilje

Klageren mente, at hvis han blev alvorligt syg med covid-19, så var det Guds vilje. Og hvis han ikke blev syg, var det også Guds vilje. Han er desuden af den politiske overbevisning, at alle mennesker skal behandles med respekt, og at massetestning for covid-19 er "fuldstændig ude af proportioner i relation til, hvad det kan opnå af goder, samt har uhørt høje omkostninger ikke kun økonomisk, men også menneskeligt, psykologisk og socialt".

Ligebehandlingsnævnet kan imidlertid ikke se en så klar sammenhæng mellem klagerens religiøse overbevisning og hans ønske om ikke at blive vaccineret, at det er beskyttet af lovens forbud mod religiøs forskelsbehandling. 

Desuden opfatter nævnet klagerens politiske holdning til massetestning og vaccination som en holdning til konkrete enkelte spørgsmål, som ikke falder under forbuddet mod at forskelsbehandle efter politiske anskuelser. 

Klageren fik derfor ikke medhold.

Læs hele afgørelsen her.

ak