Og det er staten, der skal finansiere projekterne rundt omkring i landets kommuner. S og SF bakker op, mens K mener, at kommunerne selv må punge ud.
- Nu har man givet en masse penge, så politiindsatsen kan forbedres, men det er også vigtigt med en social indsats, så man kan stoppe rekrutteringen til banderne. Derfor bør Hotspot udbredes til andre kommuner, siger partiets nye socialordfører, Anne Marie Geisler Andersen til Berlingske.
Med hotspot-projektet skabes et bindeled mellem de forskellige kommunale forvaltninger og politiet. Derfor kan man hurtigere og mere effektivt løse problemerne, inden de vokser sig store.
Hotspot har det seneste halve år kørt som pilotprojekt i boligområderne Akacieparken og Sjælør Boulevard i Valby. Begge steder har det været en stor succes, og tal fra det såkaldte tryghedsindeks viser, at andelen af beboere i områderne, der føler sig utrygge, er halveret i løbet af projektets levetid.
- Erfaringerne fra Valby viser, at Hotspot er en simpel og effektiv måde at bekæmpe problemerne på. Det er meget konkret at gå til for kommunerne, og vi er vældigt positive over for ideen om at brede det ud, siger partiets socialordfører, Mette Frederiksen.
Hos de Konservative mener man, at kommunerne selv må punge ud. Venstre ønsker endnu ikke at tage stilling til, om der skal afsættes penge til Hotspot-projekter andre steder i landet, når satspuljemidlerne skal fordeles. Partiet åbner dog op for mulige forhandlinger.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.