Kun to kommuner siger ja til flere flygtninge

Tak, men nej tak.

Sådan lyder det fra 96 af landets 98 kommuner, når det kommer til frivilligt at tage imod flere flygtninge end oprindeligt planlagt i løbet af 2022, skriver Radio4.

Kommunerne havde fået en frist til i fredags den 17. december til at give Udlændingestyrelsen svar på, om de frivilligt ønskede at tage imod flere flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. Behovet er opstået i kølvandet på, at Taliban har overtaget magten i Afghanistan. Det har sendt mange afghanere på flugt til blandt andet Danmark.

Udlændingestyrelsen oplyser til Radio4, at kun Bornholms Regionskommune og Fredensborg Kommune har sagt ja til at være med til at løse opgaven.

Udlændingeordfører hos Radikale Venstre, Kathrine Olldag, mener, det er et skidt signal at sende.

- Det er da super ærgerligt, at flere kommuner ikke tør kaste sig ud i at tage imod flere flygtninge. Vi har at gøre med en gruppe flygtninge, hvor halvdelen af dem er børn, som er ivrige efter at komme i en dansk skole og lære vores sprog. Den resterende halvdel er ressourcestærke og veluddannede voksne, som man ikke må glemme hjalp den danske regering med evakueringsarbejdet under Talibans overtagelse af Afghanistan, siger Kathrine Olldag til Radio4.

Fra 500 til 1.100

Kommunerne stod oprindeligt til at skulle huse 500 flygtninge i løbet af 2022. Det tal er på grund af situationen i Afghanistan blevet hævet til 1100.

Derfor tøvede Bornholms Regionskommune, som bare én af to kommuner, ikke med frivilligt at sige ja til flere flygtninge, fortæller borgmester Thomas Thors (S).

- Der er både en humanistisk og praktisk tilgang til vores ja. Vi vil som dansk kommune udvise solidaritet, og vi føler en forpligtelse til at sørge for, at de afghanere, som har været danske styrker behjælpelige i den tid, de har været udstationeret i Afghanistan, også kan komme hertil og få et sted, hvor de kan leve i ro og med ordentlige forhold, siger Thomas Thors til Radio4.

- Samtidig har vi gode erfaringer med at integrere de flygtninge, der kommer til vores ø. Vi har en sprogskole, en kaserne og et samfund uden nabokommuner, som kan få stor gavn af de her flygtninge, tilføjer Thomas Thors.

I Sønderborg Kommune har borgmester Erik Lauritzen (S) omvendt vendt tomlen nedad til flere flygtninge, end dem kommunen i forvejen var stillet i udsigt.

- Jeg er enig i, at vi har en forpligtelse over for den her gruppe, som har hjulpet danskerne under krisen i Afghanistan. Men vi har i forvejen en fin model i Udlændingestyrelsen, som fordeler flygtninge ud til landets kommuner via en fordelingsnøgle år efter år. At læne sig op ad den ordning synes jeg, er solidarisk nok i sig selv, siger Erik Lauritzen til Radio4.