En 30-årig mand, der er psykisk syg, stak tirsdag morgen en mandlig læge to gange med kniv, da lægen kom på hjemmebesøg på Amager. Det erkendte manden, da han onsdag morgen sad foran en dommer i Københavns Byret, som varetægtsfængslede ham.
Anklagemyndigheden sigter manden for drabsforsøg, men selv nægter den 30-årige, at han ville slå ihjel. Han erkender dog grov vold, og at det har været mod en tjenestemand. I retten fortæller anklageren, at sønnens mor var i lejligheden, da lægen tirsdag morgen kort før klokken 09.45 kom på hjemmebesøg. Hun har forklaret, at han lider af skizofreni.
Sønnen ønskede dog ikke lægens besøg, og han tog en urtekniv og jagtede lægen. Lægen blev stukket to gange - et stik ramte i højre hjertekammer og bragte den 64-årige læge i livsfare. I retsmødet fortalte anklageren, at lægen er i kunstig koma: "Hvis ikke det havde været for den akutte hjælp, ville forurettede sandsynligvis være afgået ved døden," lyder den retsmedicinske vurdering.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.