
Der er store kommunale forskelle på, hvordan ledigheden har udviklet sig under coronakrisen. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Samlet set er ledigheden steget med 5,8 pct. siden 8. marts sidste år, da store dele af landet lukkede ned. Men det er især gået ud over hovedstadsområdet, mens andre dele af landet har haft faldende ledighed.
Ikke mindst lufthavnskommunerne er hårdt ramt. Dragør og Tårnby har oplevet de største stigninger i ledigheden på landsplan, og også Billund skiller sig ud.
Derimod er ledigheden faldet med op mellem en tredjedel og en fjerdedel på Samsø, Ærø, Morsø og Bornholm.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over, at det trods alt er gået den rigtige vej med ledighedstallene de seneste måneder. Han håber, at den nyligt lancerede sommerpakke kan sætte skub i storbyer, hvor oplevelsesindustrien har manglet besøgende fra ind- og udland.
- Vi skal stadig investere i opkvalificering og brancheskift, så ledige kan få nye muligheder for at komme i job. Mere kvalificeret arbejdskraft kan også hjælpe i de kommuner, hvor ledigheden er lavere, og man i visse brancher kan mærke en begyndende mangel på arbejdskraft, siger han.
Beskæftigelsesministeriets tal er baseret på antallet af tilmeldte ledige på jobnet.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.