Det viser undersøgelse fra Projekt Børnepasning.
Kommunerne har 65 millioner kroner om året til at afskaffe løsrevne lukkedage i landets daginstitutioner.
I den aftale som Kommunernes Landsforening indgik med Regeringen om kommunernes økonomi for 2010, hedder det at man kan holde lukket i daginstitutioner 'hvor det er uforholdsmæssigt omkostningstungt for kommunerne at holde åbent'. Der er til dato ikke set en reel beregning på hvad der reelt spares i kommunerne ved de massive ferielukninger, skriver Projekt Børnepasning.
Den 30. august offentliggøres den samlede rapport.
Selv om der måske skulle være en marginal besparelse, er det ikke prisen værd, mener projektleder Michael Engell Hansted, Projekt Børnepasning.
- Det er ikke rimeligt at forældre ikke kan holde ferie sammen med deres børn eller at man ikke kan planlægge hensigtsmæssig ferieafvikling på arbejdspladserne.
- Det er ikke rimeligt at personalet i daginstitutionerne får tvungne ferieperioder.
- Det er ikke rimeligt at eneforsørgere måske bliver skakmat og slet ikke får ferie sammen med deres børn.
- Det er ikke rimeligt at tale om pasningsgaranti, når der er åbent færre og færre uger om året.
- Det er ikke rimeligt, at forældre skal sende deres 1 årige pode i fremmede hænder.
- Det er ikke rimeligt at man geografisk skal langt for at benytte de alternative pasningsmuligheder - ofte er forældrene utrygge og fravælger muligheden. Mange steder sender man da også personale med fra barnets institution. Det er særdeles sympatisk, men hvor bliver besparelsen så af?
- Det kan vi ikke være bekendt som et samfund, der lægger vægt på familielivet og balancen mellem dette og arbejdslivet, som har fokus på at modvirke stress og som ønsker at alle børn får en god start på livet.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.