
MIDDELFART: Økonomiudvalget i Middelfart har torsdag besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Willy Feddersen skal ophøre, oplyser kommunen. Begrundelsen er, at Økonomiudvalget ønsker en anden profil.
- Middelfart Kommune er i stabil drift. Vi har den rigtige organisering, dygtige medarbejdere og en sund økonomi. Det har Willy Feddersen lod og del i, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S), der begrunder udvalgets vurdering med et "behov for en anden profil i spidsen for organisationen for at kunne løfte den fremadrettede opgave".
Det er Byrådet, der træffer den endelige beslutning i sagen. Willy Feddersen er fritaget for tjeneste, indtil byrådet har truffet beslutningen.
Frem til da vil teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen være fungerende kommunaldirektør.
Willy Feddersen kom fra Haderslev til Middelfart i 2019, hvor han afløste Sten Vinderslev på posten.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.