Vejle Kommune indskyder ca. 14 mio. og Odense Kommune resten. Det sker primært for at holde kassekreditten under de tilladte 14,5 mio. kr.
Selskabet fortsætter indtil videre driften, og hverken borgerne eller selskabets ca. 300 medarbejdere kommer til at mærke nogen ændringer.
Infra Service I/S havde i 2007 et underskud på ca. 15 mio. kr., afslører de seneste undersøgelser. En bundlinie, der ultimo 2007 medførte, at bestyrelsen anså det for nødvendigt at indgå en fratrædelses-aftale med daværende direktør Flemming Knudsen.
Kun tre år gammelt
Infra Service blev etableret med virkning fra 1. januar 2005. Selskabets bestyrelse mødtes i går i Odense for at drøfte selskabets fremtid, og bestyrelsens holdning er, at der ikke er nogen økonomisk fremtid for at fortsætte interessentskabet.
Derfor anbefaler bestyrelsen, at der igangsættes en proces med at opløse selskabet og lægge opgaver og medarbejdere tilbage i kommunerne.
Samtidig skal der sættes en ekstern undersøgelse i gang for at afklare hvilke forhold, der er årsag til den dårlige økonomi i selskabet, og det skal undersøges, hvem der er ansvarlig for det økonomiske rod, og om der kan blive tale om erstatningskrav.
- Man kan spørge sig selv, hvor revisionen har været henne i den her sag, men det er jo bl.a. det, vi nu skal forsøge at få rede på. Personligt er jeg mest stemt for at nedlægge selskabet, og så må vi kigge på hvilken model, vi så skal have i fremtiden, siger Arne Sigtenbjerggaard (V), 1. viceborgmester i Vejle Kommune.
Odense Byråd behandlede sagen i går som et ekstra punkt på dagsordenen og fulgte bestyrelsens indstillinger. Vejle Kommunes økonomiudvalg behandler sagen på mandag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.