RANDERS: Glæden er stor på rådhuset i Randers, efter at indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) har lovet, at kommunen alligevel får del i de såkaldte LAG-midler i årene 2023-2027. Det skriver Randers Amtsavis.
56 kommuner og 27 småøer fik i februar at vide, at de kunne forvente at måtte søge om midlerne, som kommer fra EU og går til lokale aktionsgrupper, der skaber udvikling og innovation i lokalsamfund. I forhold til den tidligere periode var Frederikssund kommet til, mens Randers var røget af listen på grund af forslag til nye kriterier om, at man ikke må have en by med over 45.000 indbyggere.
Kaare Dybvad Bek ønsker imidlertid at beholde Randers på listen, fordi kommunen har fået mange lokale arbejdspladser ud af midlerne. Det godkendes endeligt på et møde i forligskredsen torsdag, men ministeren forudser ikke problemer med at få opbakning til sin indstilling, skriver avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.