FAABORG-MIDTFYN: Børne- og Undervisningsministeriet har sagt god for, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune har ageret i en ledelsessag på skoleområdet. Fire ud af ti skoleledere har sagt op over sommeren, blandt andet fordi der ifølge Fyens Stiftstidende var fundet en ulovlig ansættelse sted.
Kommunen havde forflyttet en skoleleder fra én skole til en anden uden at inddrage skolebestyrelsen, hvilket ellers skal finde sted ved ansættelser af skoleledere.
Men i Faaborg-Midtfyn var der ifølge ministeriet tale om almindelig ledelsesret, når en leder flyttes fra en stilling til en tilsvarende, oplyser kommunen, der var af samme opfattelse og derfor ikke havde inddraget bestyrelsen.
Hvis der er tale om en nyansættelse med stillingsopslag, skal skolebestyrelsen derimod inddrages.
- Vi har hele tiden været af den overbevisning, at det var inden for de juridiske rammer at flytte en skoleleder fra én skole til en anden. Derfor var vi forundrede over avisens dækning og har villet sikre os hos ministeriet, så vi med sikkerhed kan sige, at artiklerne hviler på et urigtigt grundlag. Det har ministeriet nu bekræftet, og vi er glade for, at der nu kan blive sat punktum i sagen, siger vicekommunaldirektør Siggi W. Kristoffersen med henvisning til Fyens Stiftstidendes præmis for sine historier om sagen.
Uroen på kommunens skoleområde skyldes også, at der i foråret var debat om, om antallet af skoleledere i kommunen skulle skæres ned fra ti til fire.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.