Moderate udsigter for Moderaterne

Grundlovsdag har tilsyneladende en stærk symbolkraft for Lars Løkke Rasmussen. FV19 udskrev han som bekendt til den dato, året efter var det den dag, han satte navn på sit nye parti, og den formelle stiftelse af Moderaterne er henlagt til dette års grundlovsdag. En dato der kommer med et par gratis associationer, men som også har den ulempe, at man skal vente på den, selv om andre ting kalder på handling inden da.

Partiets meget overbevisende vælgererklæringsindsamling nåede det nødvendige antal allerede i september sidste år, men først et halvt år senere blev det anmeldt formelt til Indenrigsministeriet og godkendt af samme. I den mellemliggende tid optrådte partiet som følge af sin manglende opstillingsberettigelse ikke i de løbende meningsmålinger, og det stod derfor enhver frit for gætte på, hvor stor en andel af “andre”, der dækkede over den senere liste M.

Ikke-partiet interesserede sig også selv for opbakningen og fik i en måling, man selv havde bestilt, sat tal på: “12 pct. af vælgerne kunne helt sikkert eller sandsynligvis forestille sig at stemme på et nyt parti stiftet af Lars Løkke Rasmussen”, lød konklusionen ifølge Ekstra Bladet. Pænt højt, men som alle med forstand på de dele straks fastslog, er der forskel på at “forestille sig” noget og rent faktisk at gøre det. Den første regulære meningsmåling efter navngivningen sidste år af Moderaterne viste lidt mere beskedne 4,7 pct. “andre” i fravær af muligheden for at pege på det endnu ikke opstillingsberettigede parti.

I en meningsmåling fra Voxmeter foretaget inden, men først offentliggjort efter den formelle godkendelse af Moderaterne, var “andre” faldet til 3,5 pct., men for ikke at gøre sin måling uinteressant på forhånd efterberegnede analyseinstituttet Moderaternes andel til 2,2 pct. Ikke prangende højt over spærregrænsen.

De to næste regulære meningsmålinger med Moderaterne på den imaginære stemmeseddel, en fra Epinion og en til fra Voxmeter, tildelte den forhenværende statsministers parti henholdsvis 1,9 pct. og 1,8 pct. Endnu mindre prangende, og det var også en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen om, at det “sådan set” var “okay” i betragtning af, at “partiet slet ikke findes og ikke er stiftet endnu”.

Samme forbehold, at “partiet slet ikke findes og ikke er stiftet endnu”, lagde ikke nogen dæmper på tv-vært Jan Swyrtz fra "Luksusfælden”, som frejdigt erklærede sig som Moderaternes spidskandidat i Østjyllands Storkreds. Han havde godt nok lige overset betydningen af grundlovsdag, nemlig at det blandt meget andet først er den dag, partiet vælger sine kandidater, men det ikke-eksisterende østjyske spidskandidatur forklarede han overfor Ekstra Bladet med at “det går jeg i min egen fri fantasi og forestiller mig”.

Alle nye partier er på vagt over for det, der med en slags fagudtryk kaldes “landsbytosser”, nemlig dem der ser opkomsten af et nyt parti som en mulighed for dem selv, uden de nødvendigvis ved noget særligt om partiet. Eller om politik overhovedet.

Man forstår den generelle skepsis overfor sådanne, når man noterer sig, hvordan Jan Swyrtz forsvandt ud af politik igen med en bemærkning om, at partiet “ikke længere” ønsker ham som kandidat, mens partiet selv holder fast i, at tv-værten selv har opgivet at opstille. Hvem af de to parter der har ret, ved kun de selv, men Jan Swyrtz er den eneste af dem, der til Se og Hør har sagt om sig selv, at han under forløbet er fremstået som “en fantasifuld idiot”.

Man må gå ud fra, at alle andre håbefulde kandidater nu er helt obs på, at de skal holde deres mund lukket, indtil de omkring grundlovsdag faktisk er kandidater. Men selv bagefter er der jo op til et år, hvor politisk utrænede kan dumme sig på måder, der falder tilbage på deres parti. Der skal ikke ske for mange kiks, hvis Moderaternes meningsmålingstal skal hæve sig nævneværdigt op over spærregrænseniveauet.