Det har haft en positiv virkning, at puljen til uddannelsesløft er blevet justeret, og der er indført en midlertidig ret til uddannelse på 110 pct. dagpenge til brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men der er også udfordringer med at få løftet flere ufaglærte til faglærte og med en uddannelsesindsats, der er svær at overskue for både borger og jobcentre.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i et serviceeftersyn af beskæftigelsesreformens uddannelsesordninger fra Beskæftigelsesministeriet.
Et af de væsentlige resultater er, at der er sket en markant stigning i antallet af påbegyndte uddannelsesløft - primært på 110 pct. dagpenge, som blev indført i sommeren 2020.
For ni ud af ti af de adspurgte borgere har muligheden for 110 pct. dagpenge været en forudsætning for at begynde på et opkvalificeringsforløb.
Samtidig indikerer analyser, at korte og erhvervsrettede kurser kan have særligt positive effekter, særligt for ufaglærtes beskæftigelse.
Tungt og svært at forstå
Serviceeftersynet peger også på en række udfordringer. Godt nok er mange ufaglærte interesserede i at deltage i opkvalificering og uddannelse, men færre løftes til faglært, end forudsat i beskæftigelsesreformen fra 2014. Derudover oplever både ledige og jobcentre, at området er komplekst, svært at forstå og til tider administrativt tungt.
Serviceeftersynet blev aftalt i forligskredsen i 2017, og det vil blive drøftet med forligskredsen i efteråret.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er glad for effekten af de 110 pct. dagpenge, men erkender, at der er udfordringer med kompleksiteten på området.
- Der er mange regler, og området er svært at overskue og for ufleksibelt. Derfor skal vi kigge på, om vi kan gøre det hele mere enkelt og nemmere at forstå for borgere, sagsbehandlere og virksomheder. Det nytter jo ikke, at man fx har ni til ti ordninger til uddannelse, når det kun er halvdelen af dem, som folk kender, siger han som oplæg til efterårets politiske snak om muige ændringer.
Se hele serviceeftersynet her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
