Regeringens udkast til Danmarks første havplan er uambitiøs og decideret miljøskadelig. Så hård lyder dommen fra ni kommuner, heraf syv østjyske, der i et samlet høringssvar efterlyser, at man tænker mere på at fremme et sundt havmiljø og beskytte naturen fremfor kun at udnytte dets ressourcer. Det skriver TV2 Østjylland.
Formålet med havplanen er økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havets ressourcer på en bæredygtig måde, men det er ifølge borgmestrene ikke nok. I høringssvaret udtrykker de deres bekymring for Kattegat og den fortsatte mulighed for at søge om at anlægge havdambrug.
- Når man ikke fjerner plangrundlaget for havbaseret og beviselig forurenende aquakulturer, synes jeg, man er uambitiøs. Så synes jeg ikke, man har nået målet, siger borgmester i Norddjurs Jan Petersen (S) til tv-stationen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.