Flere politikredse lukker rocker- og bandetilholdssteder. Nordsjællands Politi indfører nu også opholdsforbud på to rocker- og bandetilholdssteder. Der er tale om en adresse på Oldenvej i Kvistgård samt en adresse på Ved Klædebo i Hørsholm. Frederiksborg Amts Avis mener at vide, at adressen på Oldenvej i Kvistgård bliver brugt af Loyal To Familia.
Lukningen af tilholdsstederne trådte i kraft tirsdag klokken 15.30 og gælder foreløbigt frem til 26. september klokken 15.30.
Mandag aften meddelte Københavns Politi, at man havde indført opholdsforbud på tre adresser i hovedstadsområdet, der alle var Hells Angels-klublokaler. Tidligere tirsdag eftermiddag gjorde Københavns Vestegns Politi det samme. Her blev der indført opholdsforbud på to adresser i Rødovre og Taastrup, der også relaterer sig til Hells Angels.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.