FREDERICIA: Efter byrådets beslutning om en kortlægning af problemerne med byggesagsbehandling og behandlingstider i Fredericia Kommune er en ny chef for byggesagsafdelingen Byg og BBR blevet ansat. Jes Bøgelund startede i stillingen 1. februar, skriver Fredericia Dagblad.
Kommunens chef for Teknik og Miljø, René Olesen, oplyser, at ansættelsen ikke har noget at gøre med de problemer, der har været i afdelingen. Jes Bøgelund efterfølger Pernille Øster, der i november rykkede fra stillingen til et nyt job i Vejle Kommune.
Jes Bøgelund er 44 år, født i Fredericia og bor i dag i Brejning med sin kone og to børn. Han er uddannet bygningskonstruktør og har 18 års erfaring som projektleder og energikonsulent inden for bygnings- og energibranchen. Senest er han kommet fra et job som underviser i ledelse og kommunikation ved Learnmark Horsens, oplyser kommunen.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.