HILLERØD: Dansk Supermarkeds planer om at åbne et Bilka varehus i Slotsarkaderne er rykket et afgørende skridt videre mod at kunne blive realiseret.
Forleden vedtog et flertal i Folketinget nemlig en ændring af planloven for at styrke de mellemstore byers konkurrenceevne over for landets største byer. Lovændringen giver mere fleksible regler omkring større butikker i mellemstore byer - og det åbner op for at Dansk Supermarked kan indtage den 8170 kvadratmeter store butik, som har stået tom i et års tid, efter at Kvickly drejede nøglen om i Hillerød, skriver Sjællandske.
Planen er at Bilka i løbet af 2012 åbner et varehus i præcis samme størrelse som den lukkede Kvickly, og at der ved siden af åbnes et Bygge og havecenter - begge bliver med Bilka-skiltet over døren men i form af to adskilte butikker for at opfylde lovens krav - men med sammenlagt 10.000 kvadratmeter salgs- og lagerareal.
Hillerød Kommune har udarbejdet et forslag for en ny lokalplan for Slotsarkaderne, der indarbejder ændringerne i planloven, som nu behandles politisk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.