Med ti måneder til kommunalvalget er der fortsat gang i udpegningen af spidskandidater rundt om i kommunerne.
I Skive har Danmarksdemokraterne valgt Betina Bugge som spidskandidat. Hun repræsenterer allerede partiet i byrådet, efter at hun i 2023 skiftede til partiet fra Venstre. Da var hun i gang med sin tredje periode i byrådet for Venstre, som hun forlod efter den brede regeringsdannelse. Hun bor på Fur, hvor hun og hendes mand driver øens campingplads.
Også i Fredericia har Danmarksdemokraterne valgt spids, her blev det Mathilde Hammer, som er 26 år og kandidatstuderende i dansk og samfundsfag på SDU. Partiet er endnu ikke repræsenteret i byrådet her.
Samtidig har partiet meldt ud, at det ikke ønsker at være del af det borgerlige valgforbund, som V, K, LA og DF har indgået, skriver Fredericia Dagblad. "Personligt vil jeg meget gerne i byrådet, men det skal være på stemmer, der støtter det parti, jeg repræsenterer," siger Mathilde Hammer.
I Holstebro har Liberal Alliance valgt Niels Grønbæk Jensen som spidskandidat, skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Han er 28 år, uddannet skov- og naturtekniker og arbejder som vicevært.
Tidligere har partiets afdeling, der dækker Holstebro, Struer & Lemvig, opstillet Lisa Castro Jensen som spidskandidat i Struer. Hun er 30 år og arbejder som indkøber, og hun har været meget aktiv i den lokale om skolestruktur, skriver Dagbladet. Ingen af de to kommuner har p.t. nogen fra LA i byrådet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.