ODENSE: Det er ifølge Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) afgørende at kunne udveksle beskæftigelsessager og personoplysninger mellem kommunerne, så modtagekommunen ved, der har været en helt særlig specialindsats på personerne. Det kan man gøre ved såkaldte nomadefamilier inden for serviceloven. Det gælder bare ikke inden for beskæftigelsesområdet, skriver Fyens Stiftstidende.
- Vi vil gerne have lov til at udveksle personfølsomme dataoplysninger og lade dem flyde mellem kommunerne omhandlende personer, som er kriminelle på overførselsindkomst, og som har været i kløerne på vores specialindsatser. Der har vi brug for hjælp på Christiansborg-niveau, siger Peter Rahbæk Juel.
På vegne af de fynske borgmestre har han skrevet til Folketingets retsudvalg og justitsminister Mattias Tesfaye (S) for at få hjælp i kampen mod organiseret bandekriminalitet.
Odense Kommune er siden 2019 er bekendt med 12 konkrete, mistænkelige flytninger af personer med tilknytning til det kriminelle bandemiljø i byen. Heraf har to af dem med sikkerhed været såkaldte proforma-flytninger, dvs. at personerne har flyttet folkeregisteradresse til en nabokommune, men reelt stadig færdes og bor i Odense, alene med henblik på at undgå den strammere beskæftigelsesindsats, kommunen netop har over for den gruppe personer med kriminel baggrund.
- Persondatareglerne forhindrer os i at udveksle netop oplysninger på beskæftigelsesområdet. Jeg håber, det kan komme med i en kommende ny bandepakke eller en lovændring, og det er her, retsudvalget og justitsministeren er omdrejningspunktet, siger borgmesteren.
I marts 2017 indførte kommunen den nye specialenhed, som siden har sat ind med maksimal aktivering af folk på politiets bandeliste, som modtager sociale ydelser fra kommunen. På det tidspunkt drejede det sig om 36 personer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.