Folketingets Ombudsmand har i dag skrevet til Morten Messerschmidt (DF), at ombudsmanden hverken er kompetent til at tage stilling til klager over ministres lovforslag eller love, som Folketinget har vedtaget, oplyser Folketingets Ombudsmand. Den påklagede ordlyd er del af et lovforslag og falder derfor uden for Ombudsmandens kompetence, fremgår det af svaret.
Dansk Folkepartis formand har klaget til ombudsmanden over den påtænkte udformning af stemmesedlen i forbindelse med den planlagte folkeafstemning den 1. juni 2022. Men indholdet af stemmesedlen er behandlet i et udkast til et lovforslag, der skal bane vejen for folkeafstemningen. På den baggrund behandler ombudsmanden ikke spørgsmålet om udformningen af stemmesedlen. I sit svar skriver ombudsmanden blandt andet:
”Indholdet af stemmesedlen, som du har klaget til mig over, er (…) behandlet i det lovudkast om folkeafstemningen, som må forventes fremsat for og behandlet af Folketinget. Vedtages lovforslaget, vil stemmesedlens indhold blive reguleret ved lov og af den grund falde uden for ombudsmandens kompetence.
Endvidere omfatter ombudsmandens kompetence (…) ikke ministres virksomhed i forhold til Folketinget, herunder ministres lovforslag. Jeg er derfor heller ikke kompetent til at vurdere indholdet af et lovforslag med samme indhold som lovudkastet, herunder om dette vil indebære en fravigelse af valglovgivningen eller uskrevne forvaltningsretlige principper," lyder det i Ombudsmandens svar.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.