Professor: Birkemus og ålegræs står i vejen for klimahensyn

Danmark bliver varmere og vådere. Klimaforandringerne betyder, at vores mange kystnære beboelsesområder er truet af oversvømmelser i langt højere grad end for bare 100 år siden.

Oversvømmelserne får en række særligt udsatte kommuner til at lave såkaldte klimatilpasningstiltag mod oversvømmelser. Det kan være jorddiger eller dæmninger, som kan holde vandet væk fra mennesker, bygninger og veje.

Men alt for ofte er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der er en uafhængig domstolslignende instans, tvunget til at afvise opførelsen af eksempelvis diger, hvis de skal følge lovgivningen til fulde. Sådan lyder det fra Peter Pagh, der er professor i miljøret på Københavns Universitet, skriver Videnskab.dk.

I en videnskabelig artikel giver han en række eksempler på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist flere kommunale tiltag mod oversvømmelser med henvisning til EU’s ’vandramme-direktiv’, der skal sikre vandmiljøer mod forurening, og som blev indført i Danmark i år 2000.

Birkemus kan trumfe dige

Han nævner et konkret eksempel fra Holstebro Kommune, som siden 2022 har villet inddæmme Storåen, der flere gange er løbet over sine bredder – senest ved de voldsomme skybrud i september, hvor flere kolonihavehuse blev oversvømmede.

Men planen om at inddæmme Storåen blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til vandrammedirektivet på baggrund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.

Inddæmningen kunne medføre forringelse af vandløbskvaliteten og skade birkemus, der lever omkring Storåen, lød deres begrundelse ifølge Peter Paghs artikel.

- Afgørelsen virker uforståelig set i forhold til de alvorlige konsekvenser, som de seneste års oversvømmelser har haft for mange mennesker og deres ejendomme i Holstebro, lyder det fra Peter Pagh.

Undtagelsesregel bruges for lidt

Den eneste mulighed, Miljø- og Fødevareklagenævnet har for at godkende planerne, er at bruge en særlig juridisk undtagelse kaldet ’undtagelsen i vandrammedirektivets art 4 stykke 7’, fortæller Peter Pagh.

Undtagelsen skal desuden godkendes af Miljøministeren, der kan give en særlig tilladelse til at gennemføre projekter, der kan have negativ effekt på vandmiljøet.

- Og det er mig bekendt sket meget få gange, lyder det fra Peter Pagh.

Det betyder, at kommunernes planer om at sikre danskerne mod oversvømmelser går i stå.

- De bliver sat skakmat, siger Peter Pagh.

Sæt kommunerne fri

Holstebro har i oktober 2024 afsløret en ny plan for at sikre byen mod oversvømmelser. Kommunen ønsker at opføre et dæmningsanlæg i Ådalen øst for Vandkraftsøen. Det kræver dog ifølge kommunens pressemeddelelse, at miljøminister Magnus Heunicke (S) vælger at gøre brug af undtagelsesreglen.

Men det er ikke særlig smart, at Miljøministeren bliver flaskehals for den type beslutning, mener Peter Pagh.

I stedet bør kommunerne selv kunne beslutte, om de vil bruge undtagelsesreglen, så det bliver muligt at gennemføre tiltag, der sikrer danskerne mod oversvømmelser, uddyber han.

- Det skal naturligvis stadig være muligt at klage over klimatilpasningsforslag til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Men jeg mener, vi bør ændre loven. Det er politikerne, der kan løse det her problem, siger Peter Pagh.

Videnskab.dk har forelagt Peter Pags kritikpunkter til Miljøministeriet, der har henvist til Ministeriet for Grøn Trepart. De har dog ikke svaret på en henvendelse fra Videnskab.dk.