
Servicestyrelsen søger kommuner, som gerne vil være med i Servicestyrelsens 'Projekt tidlig identifikation'.
De kommuner, der skal deltage skal være med til at afprøve og revidere et redskab, der tidligt kan identificere børn og unge, som har øget risiko for at begå kriminalitet.
Redskabet skal hjælpe med at finde frem til såkaldte beskyttelses- og risikofaktorer, så der kan dannes et mere præcist billede af, hvilke indsatser der bedst afhjælper risikofaktorer og fremmer de faktorer, der beskytter mod kriminalitet.
Servicestyrelsen lægger op til, at redskabet anvendes i:
- SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi
- SSD samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og dagtilbud
- Forbindelse med den kommunale myndigheds behandling af underretninger fra politi, samt evt. efterfølgende udarbejdelse af kriminalitetshandleplan og /eller indstilling til retten eller ungesamråd
- Forbindelse med § 50-undersøgelser
Projektopstart i projektkommunerne forventes at blive 15. september med påbegyndelse af afprøvningen fra den 1. oktober 2011. Afprøvningen afsluttes ultimo august 2012.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.