
Forskellene mellem sygeplejersker i akutteams og i den almindelige hjemmesygepleje handler ikke kun om formelle kompetencer, løn og arbejdsforhold. Det handler i høj grad også om forskellige måder at bedrive sygepleje på - måske endda om forskellige paradigmer.
Sådan står der i en ny rapport fra Vive om det kommunale akutområde.
Samtlige kommuner har i løbet af de seneste år etableret en akutfunktion med udekørende, specialiserede sygeplejersker, som skal hjælpe hjemmesygeplejen med at forebygge indlæggelser og gøre overgangen fra sygehus til hjem lettere.
Nogle har valgt at have deres eget akutteam, andre har lavet tværkommunale, og atter andre har integreret de udgående akutfunktioner i den eksisterende hjemmesygepleje.
Målinger og systematikker
Men fælles for dem er ifølge rapporten, at akutsygeplejerskerne typisk har en baggrund fra hospitalerne og er vant til at lægge mere vægt på målinger, systematikker og algoritmer, når de udfører sygepleje.
En leder med mange års hospitalserfaring fortæller fx i rapporten, hvordan hun oplevede skiftet til at bliver leder af et kommunalt akutteam:
"Jeg kommer fra et hospital, og der startede vi jo med akkreditering i slut 80’erne, hvor vi begyndte at spørge: ”Hvorfra ved du, at den måde, du skrifter et kateter på, den er rigtig?”. Og så fik man svaret: ”Jamen, det ved jeg, for det har jeg lært af Johanne!”. Og så kom hele den der evidensbaserede bølge, hvor vi begyndte at kigge på: Gør vi det rigtigt, og er det de rigtige utensilier, vi bruger?
Og der er vi altså bare startet helt fra bunden i kommunerne: Hvor ved du fra, at den måde, du skifter kateter på, er den rigtige? Og hvor ved du fra, at du må skifte det? Hvor ved du fra, hvorfor borgeren overhovedet har kateter? Har han det på grund af urinretention? Eller har de bare glemt at fjerne det efter en indlæggelse for 100 år siden? De [hjemmesygeplejerskerne] aner det ikke. Og hvilke rolle skal vi som akutfunktion tage i forhold til det? Det bruger vi rigtig meget tid på, og der oplever jeg, at akutfunktionen er med til at få fokus på, at vi har nogen huller i kommunerne."
Modsat argumenterer nogle hjemmesygeplejersker med, at de kender de ældre og "kan det på gefühlen".
Højere løn og tom køreliste
Rapporten peger på, at samarbejdet mellem de to typer sygeplejersker kan blive udfordret, hvis hjemmesygeplejen oplever akutteamet som dem, der tager de spændende opgaver, får mere efteruddannelse, bedre tid, færre borgerbesøg og desuden også højere løn og ofte bedre arbejdstider.
Med en leders ord risikerer akutsygeplejen at fremstå som "en hjemmesygeplejerske med god tid og en tom køreliste”.
Rapporten rejser også spørgsmål om, hvordan akutfunktionernes samarbejde med læger og sygehuse fungerer, og hvilken rolle de flere tusinde pladser i kommunerne skal spille i fremtiden - om der ligefrem skal ansættes læger til at sikre kvaliteten her.
Hele rapporten kan læses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.