
Regeringen vil videreføre folkeskolernes frihedsgrader i skoleåret 22/23 og indkalder derfor folkeskoleforligskredsen, oplyser Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
En forlængelse af ordningen i det kommende skoleår skal gøre det muligt fortsat at konvertere al understøttende undervisning - fx til delehold eller tolærerordninger.
- Skolerne og kommunerne har sat stor pris på den frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne, i det forgangne skoleår. Regeringen mener på den baggrund, at der er god grund til at samle nogle flere erfaringer med det i det kommende skoleår. Derfor indkalder vi nu folkeskoleforligskredsen for at se, om der kan opnås enighed om det, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det var for at sikre rammerne til at samle fagligt op efter coronanedlukningen, at et bredt flertal i Folketinget i juni 2021 blev enig om at sikre visse frihedsgrader i skoleåret 2021/2022, og det er altså dem, der nu lægges op til at forlænge.
Lærerne er glade
Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen håber, der kan landes en aftale tidligere på året i år. Han understreger, at han er meget glad for regeringens udmelding.
- Det her er en fantastisk god nyhed for skolerne, eleverne og lærerne og skolelederne. Det er en rigtig og vigtig beslutning. Ude på skolerne har de brug for den fleksibilitet, der findes i den aftale, der er. Man har brug for at kunne veksle den undervstøttende undervisning til hold eller til to lærere eller til særlige indsatser for elever, der har brug for det", siger han til Folkeskolen.
Kan partierne i forligskredsen komme til enighed, kan skolerne begynde at planlægge næste skoleår med de frihedsgrader, de kender fra i år.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.