AARHUS: Ønskerne til Aarhus Kommunes idrætspulje er mere end seks gange så store som puljen, der ellers er rekordstor. 39 foreninger har søgt Sport & Fritids pulje til idrætsfaciliteter. Det er flere end nogensinde før. I alt er der søgt om tilskud for 243 mio. kr., og det er langt mere end puljen, der ellers er historisk stor på 38 mio. kr. Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) fortæller, at det høje ansøgertal er et udtryk for hvor stort et behov der er i foreningerne.
- Der er et kæmpe behov for bedre idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune. Derfor er jeg glad for, at vi har givet idrætten et historisk løft, men jeg må samtidig konstatere. at det langt fra er nok til at løse de store behov, der er, siger han.
Puljen opstod i forbindelse med den tiårige investeringsplan for 2024-2033. Der blev afsat 270 mio. kr. til idrætsfaciliteter. Beslutningen kom i kølvandet på initiativet AarhusMangler, hvor flere end 800 foreninger og borgere kom med forslag til, hvor der er behov for idrætsfaciliteter.
rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.