Rigspolitiet har for første gang lavet et nationalt overblik over familier, hvor kriminel adfærd går i arv.
Således har Rigspolitiet udpeget 35 kriminelle familier i Danmark. Det viser en kortlægning, som er sendt til Folketingets Retsudvalg, skriver Berlingske.
Definitionen på en kriminel familie lyder, at det er en familie, hvor en stor del af familiens medlemmer - fordelt over mindst to generationer - enten er organiserede kriminelle eller vanekriminelle.
Rigspolitiet har iværksat kortlægningen efter flere forespørgsler fra retsudvalget om slægtsbaseret kriminalitet. På den baggrund har justitsminister Peter Hummelgaard (S) bedt Rigspolitiet om at undersøge, hvordan man bedst muligt kan skabe et overblik over kriminelle familier i de enkelte politikredse.
Stadig en stor udfordring
De 35 familier har tilsammen 636 familiemedlemmer, hvoraf 119 personer er registreret i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED).
Selv om der er skærpet opmærksomhed på bekæmpelse af kriminelle familier, er det fortsat en "stor udfordring" for politiet at bryde de kriminelle mønstre, som går igen "i visse miljøer og familier", skriver Rigspolitiet.
Af de 35 familier har 13 størst tilknytning til politikredsen Østjyllands Politi. Otte ved Nordsjællands Politi, seks ved Københavns Politi, tre ved Sydøstjyllands Politi, to ved Syd- og Sønderjyllands Politi, to ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi og en ved Fyns Politi.
Peter Hummelgaard har tidligere bebudet, at han vil have undersøgt, om kriminelle familier kan sidestilles med bander.
Hvis det står til ham, skal den såkaldte bandeparagraf kunne blive taget i brug mod medlemmer af kriminelle familier. Det sagde han til Berlingske i marts.Bandeparagraffen er en bestemmelse i straffelovens paragraf 81a.
Med den kan bandemedlemmers straffe for en række specifikke forbrydelser forhøjes til det dobbelte.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
