Ligegyldigt indhold eller tydelig strategi:
Sådan brænder du igennem på sociale medier som lokalpolitiker
Hvordan kan man som kommunal- eller regionalpolitiker komme helt ind i borgernes hverdag og fange deres opmærksomhed?
Sociale medier er et godt bud, men det er ikke ligegyldigt, hvordan man bruger de online fællesskaber, som både underholder, oplyser og æder vores tid.
DK Nyt har talt med tre politikere om deres brug af sociale medier og taget en ekspert under armen for at blive klogere på emnet.
Hvordan er man på sociale medier?
Der er adskillige strategier at vælge mellem, når man slår sig op på sociale medier, men der er tre grundlæggende metoder, som mange politikere bruger, forklarer ekspert i digital rådgivning, Katrine Thielke.
Den første strategi betegner hun som “bag scenen”. Her kommer man fx med bagom en politisk kampagne og får et mere personligt indblik i politikeren.
Så er der den faglige strategi, hvor fokus er på ens mærkesager og politiske budskaber.
Den tredje er “debat tilgangen”, hvor man bruger sine sociale medier til at starte en debat eller opsøger debatter på andres opslag ved at kommentere, dele osv.
Det essentielle er dog, at man har en strategi.
- Man skal finde ud af, hvilken del af ens politiske gerninger og politiske liv, man vil tale op til vælgerne. Generelt er det en dårlig ide at komme med hele ens politiske program, så man skal nøje udvælge, hvad man vil satse på, siger Katrine Thielke.
Og når man så har valgt sin strategi, er der kun benhårdt arbejde tilbage.
- Produktion, produktion, produktion. Der skal laves en del indhold for at få en følgerskare og fastholde dem. Og så skal det være troværdigt. Ingen gider at følge en politiker, der har tre forkølede posts, forklarer hun.
Men det er krævende at producere indhold. Så hvorfor ikke bare dele et link til det vildt gode læserbrev, man havde i dagens avis?
Katrine Thielke er klar i spyttet: Det indhold, man deler, skal være 100 pct. tilgængeligt på den platform, man har valgt at bruge som sin kommunikationsvej.
- Hvis du deler et link til en kronik i en avis, vil de fleste borgere blive mødt af en paywall. Og så bliver det virkelig ligegyldigt indhold, når ingen kan se det.
Hvordan vælger man et socialt medie?
Troværdighed er vigtig, når man som politiker skal fange folk på sociale medier. Det handler om at være autentisk og vælge den type sociale medie, som passer til en som person.
Kommunalpolitikere har sjældent ressourcerne til at være meget aktive på mange platforme, og det giver derfor mening at satse på få steder, som afspejler de konkrete målgrupper, man går efter.
- Du kan enten smøre dig selv tyndt ud over alle kanaler eller du kan vælge at gøre det rigtig godt på færre kanaler, forklarer hun.
Som politiker skal man derfor gøre sig klart om man går efter en meget ung målgruppe, for så er TikTok nok et godt bud. Hvis man til gengæld vil ramme en bredere del af befolkningen, men lidt tabe de unge, så er Facebook et godt bud.
Det siger Katrine Thielke om de forskellige sociale medier
- Største platform i Danmark, og derfor en bred målgruppe.
- Nem at komme i gang med som lokalpolitiker.
- Høj viralitetseffekt - når en person interagere med et opslag, vises det i venners feed.
- Ulempe: Kommentarsporene er blevet useriøse og til tider truende, hvilket gør det svært at have en god og konstruktiv debat.
Instagram
- To målgrupper i et medie - det vertikale hovedfeed bruges af en ældre målgruppe, mens en yngre målgruppe bruger stories.
- Et roligt og venligt miljø at være i, og derfor et rart sted for kommunalpolitikere at være.
- Man kan være mere personlig i sine opslag.
- Nemt at poste visuelle glimt fra hverdagen uden at skulle bruge kræfter på at skrive gennemarbejdet tekster.
- Ulempe: Dårlig viralitetseffekt, som gør det svære komme langt ud med sit indhold.
TikTok
- Målgruppen er hovedsageligt meget ung.
- Man kan både bruge humor og komme med seriøse budskaber.
- Brugerne har et højt forbrug, som gør det nemmere at komme ud til dem.
- Ulempe: Kræver at man kan bringe sig selv i spil og “tale det sprog”, som bruges på platformen.
X
- Snæver målgruppe som hovedsageligt består af politikere, journalister og andre offentlige aktører.
- Som politiker kommer man nemmere ud til de almene medier.
- Godt sted at have dialoger og debatter.
- Ulempe: X virker til at være på vej i døden, så det vil ikke give mening at oprette en profil nu. Det er muligt at Bluesky kommer til at overtage X’s funktion.
Linkedin
- Snæver målgruppe, som mest består af personer med længere uddannelser.
- Et godt sted at være, hvis man som politiker arbejder med bl.a. erhvervslivet, sundhedsvæsnet eller arbejdsliv.
- Man behøver ikke at være lige så aktiv som på nogle af de andre platforme og er derfor nemmere at gå til.
- Ulempe: Man fanger nødvendigvis ikke den almene vælger.
Følg med i serien, hvor du kan læse, hvordan nogle forskellige kommunale og regionale politikere bruger sociale medier i deres virke.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
