Trods højkonjunktur og stor efterspørgsel på arbejdskraft er mange af de seniorer, der blev fyret under første bølge af coronakrisen, fortsat ledige, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kun omkring halvdelen af de +60 årige er kommmet i arbejde igen, og blandt de ledige 60-64 årige er 41 pct. langtidsledige.
Ledige over 60 år har generelt sværere ved at få job, og derudover tyder tallene på, at coronakrisen har gjort ledighedsperioden længere både for dem og andre aldersgrupper. Generelt er 31 pct. af de arbejdsløse lige nu langtidsledige mod lidt under 20 pct. før coronakrisen. For de 60-64 årige er andelen af langtidsledige særligt høj, nemlig 41 pct.
Også når det gælder forudsigelser om, hvem der forventes at komme i job det næste kvartal, står de lang- og korttidsledige seniorer fra 55 år og op dårligst. For hele aldersgruppen 55+ forventes kun 23 pct. at komme i job det kommende kvartal, mens tallet hos yngre ledige er 35 pct.
"Det er paradoksalt, at arbejdsgiverne på den ene side melder om store rekrutteringsudfordringer, og der på den anden side er så mange seniorer, som har svært ved at komme i arbejde igen. Lige nu er der så meget rift om arbejdskraften, at arbejdsgiverne forhåbentlig giver flere seniorer chancen, men det ændrer ikke ved, at seniorer ogå i gode tider har svært ved at komme i arbejde, når de først er blevet arbejdsløse," skriver Arbejdernes Erhvervsråd i analysen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.