
SLAGELSE: Fra 1. september hedder kommunaldirektøren i Slagelse Frank E. Andersen. Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har peget på den nuværende kommunaldirektør i Gentofte Kommune som ny mand i spidsen for administrationen. Det oplyser Slagelse Kommune.
Frank E. Andersen har været i Gentofte Kommune siden 2006, først som direktør og efterfølgende som kommunaldirektør. Han er 58 år gammel, bosiddende i hovedstadsområdet og gift med overlæge Marianne Sjølin. Sammen har de tre voksne børn.
Han er officersuddannet fra Forsvarsakademiet, og har 25 års erfaring fra forsvaret bag sig, hvor han sluttede som major. I 2001 skiftede han uniformen ud med en stilling som direktør i Greve Kommune, og han har været i den kommunale verden lige siden.
Frank E. Andersen overtager posten fra Jane Wiis, der i juni 2017 opsagde sin stilling som kommunaldirektør efter længere tids uro og beskyldninger om magtmisbrug.
Hun nåede at have stillingen i et år, hvorefter konstitueret kommunaldirektør Ole Kristensen tog over.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.