KØBENHAVN: Således siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).
- Vores dygtige lærere og pædagoger skal være rollemodeller for de unge, der er i risiko for at lade sig drage mod rocker- og bandemiljøet. Det er vigtigt, at vi viser de unge, at kriminalitet ikke er den rigtige vej - der findes et andet og langt bedre alternativ. Der findes en bedre vej. Store motorcykler og guldkæder er ikke attraktivt, siger Anne Vang.
- I København har vi gennem de sidste par år haft et forsøg med socialrådgivere på skolerne. Forsøget er netop blevet evalueret, og det er en stor succes. Jeg tror på, at socialrådigvere på skolerne er den helt rigtige løsning, fordi de kan sikre, at der bliver taget hånd om de unge, som måtte føle sig tiltrukket af det kriminelle miljø. I tæt dialog og samarbejde med forældrene kan socialrådgiverne på skolerne vise de unge, at kriminalitet ikke er vejen til et godt liv.
- Vi er nødt til at prioritere den præventive indsats, så vi får sat en stopper for de kriminelle gruppers fødekæde. Det er altafgørende, hvis vi vil bandekriminaliteten til livs. Og det vil vi.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.