- Vi har taget et vigtigt skridt i arbejdet med fremtidens akutsygehus i Aabenraa. Jeg forventer, at Erik Juhl-udvalget vil se positivt på vores ansøgning. Sønderjyderne fortjener virkelig at få et stærkt akutsygehus, derfor gør vi hvad der skal til for at opnå maksimal støtte, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Ændrede forudsætninger
Med det nye oplæg har Region Syddanmark strakt sig til det yderste for at opnå regeringens medfinansiering til udbygningen af sygehuset i Aabenraa. Det betyder, at akutsygehuset vil blive mindre end først planlagt og samtidig omkring 1 mia. kr. billigere.
Region Syddanmark har i det oprindelige materiale forudsat en stigning på 95 pct. i antallet af ambulante patienter frem til 2020.I mellemtiden har ekspertpanelet valgt at arbejde med en stigning på 50 pct. Sammen med en reduktion på 20 pct. i antallet af senge er det eksempler på, hvordan de nye standarder presser nybyggeriet ned i størrelse, så det bliver svært at få plads nok i de nye rammer. Og endnu sværere bliver det, når de eksisterende bygninger skal tilpasses de nye standarder. For eksempel ville det ikke være hensigtsmæssigt at forsøge at omdanne forhallen på sygehuset i Aabenraa til lægekontorer for at få antallet af kvadratmeter til at slå til.
- Med de nye nationale standarder risikerer vi at bygge sygehuse, der ikke kan leve op til fremtidens behov. Den plan, der ligger for akutsygehuset i Aabenraa og for den sags skyld de andre sygehuse er blevet en presset model, der for mig at se ikke harmonerer med ønsket om et sygehusvæsen i verdensklasse. Men som region har vi forberedt os så godt som muligt. Lige nu er opgaven at sikre borgerne i Syddanmark mest mulig støtte til sygehusene. Og skulle vi så gå hen og få brug for mere plads, har vi sørget for at alt bliver bygget, så det er så fleksibelt som muligt og nemt kan ændres, siger Poul-Erik Svendsen (S) 1. næstformand i Region Syddanmark og formand for det særlige udvalg vedr. sundhed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.