SØNDERBORG: Sønderborg Kommunes natur- klima- og miljøudvalg vil i de kommende budgetforhandlinger lade midler indgå til en app-løsning for samkørsel, oplyser kommunen.
I kommunen er der knap 39.200 privatejede biler, og mange af dem bliver hver dag brugt til at køre til og fra arbejde med bare én passager. Det vil udvalget gerne lave om på og har derfor besluttet, at der skal arbejdes for, at flere borgere finder hinanden for at køre sammen til og fra arbejde.
- Det vil spare borgerne for penge, og klimaet bliver sparet for CO2-udledning. Derfor skal vi nu kigge på, hvordan vi kan lave nogle tiltag, der kan hjælpe borgerne. Det skal blandt andet ske i samarbejde med Sønderborg Kommunes store virksomheder, siger Daniel Staugaard (V), der er næstformand i natur-, klima- og miljøudvalget. Hvis de nødvendige midler sættes af, kan forvaltningen arbejde videre med en app-løsning til samkørslen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.