Statsrevisorerne udtrykker skarp kritik af særligt Skatteministeriet for "væsentlige regelbrud og mangler" i statsregnskabet for 2020. Det fremgår af en beretning på Statsrevisorernes hjemmeside. Rigsrevisionen, der har gennemgået statsregnskabet for sidste år, er nået frem til, at det igen er nødvendigt at ytre hård kritik af Skatteministeriet, der får fire kritiske udtalelser.
"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skatteministeriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og mangler i statens forvaltning", lyder det.
Kritikken retter sig blandt andet mod Skatteministeriets håndtering af at kunne styre budgetter ved it-projekter, og at der er mangler i inddrivelsen af offentlig persongæld for 114,1 mia. kr. Også Forsvarsministeriet, Kulturministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet har regelbrud, fejl og mangler i flere sager i lønforvaltningen og får kritik, fremgår det af beretningen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.