Store, kommunale forskelle på antal pædagoger: “Det er et kæmpe problem”

- Det er et kæmpe problem, som vi skal tage alvorligt.

Sådan siger Anders Damm Frydenberg (SF) til DK Nyt.

Han er byrådspolitiker og formand for børne- og skoleudvalget i Allerød Kommune, hvor han bl.a. arbejder for at rekruttere og fastholde flere pædagoger i kommunens daginstitutioner.

Den voksende pædagogmangel betyder nemlig, at daginstitutionsbørn skal deles om stadig færre pædagoger - også i Allerød. 

Det viser en opgørelse fra pædagogernes landsforbund, Bupl. Beregningerne er lavet på baggrund af de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik fra 2023. 

Heri ses det bl.a., at der - i de kommuner, hvor det ser bedst ud - er under ni børnehavebørn for hver pædagog. Omvendt er der op mod 16 børnehavebørn for hver daginstitutionspædagog i de kommuner, hvor pædagognormeringen er dårligst. 

Det gælder blandt andre kommunerne Hørsholm og Allerød, hvor der i gennemsnit er 15,7 børnehavebørn pr. uddannet pædagog. Til sammenligning er der på landsplan 11,7 børnehavebørn pr. pædagog. 

Lov om minimumsnormeringer

Dog er det vigtigt at læse BUPL-analysen med to ting for øje. 

Først og fremmest omhandler den nemlig udelukkende andelen af uddannede pædagoger og ikke om den faktiske normering.

Derudover tager den udgangspunkt i tal fra 2023 og dermed tal fra før lov om minimumsnormeringer trådte i kraft i 2024, efter Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet i forbindelse med finansloven for 2021 blev enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Loven forpligter kommunerne til at sikre minimum én pædagogisk medarbejder til seks børn i børnehaven. 

- Derfor er jeg også ret sikker på, at Allerød havde placeret sig anderledes i statistikken, hvis tallene havde været fra efter 2024, hvor vi - bl.a. som følge af loven - satte gang i et større arbejde, der fx har resulteret i, at andelen af uddannede pædagoger i vores daginstitutioner er steget fra 43 pct. til 49 pct. fra 2023 - 2024, siger Anders Damm Frydenberg. 

Intensivt arbejde 

Men selvom udviklingen ifølge SF'eren skrider i den rigtige retning, erkender Anders Damm Frydenberg, at kommunen endnu ikke er i mål. 

- Du må ikke høre mig sige, at situationen er tilfredsstillende, bare fordi vi overholder loven om minimumsnormeringerne. Manglen på uddannet personale er en problemstilling, som vi er meget bevidste om, og som vi fortsat arbejder intensivt med, siger han og forklarer, at kommunen bl.a. har fokus på at uddanne pædagoger gennem en lønnet merituddannelse. 

- Derudover har vi afsat penge i budgettet til at udmønte de anbefalinger, som en nedsat opgaveudvalg fra 2023 kom frem til i forbindelse med et større arbejde i at finde løsninger på, hvordan vi fastholder vores sosu'er og pædagoger. Mere præcist har vi faktisk femdoblet vores budgettering på børn-og skoleområdet.  

Adspurgt til, hvor mange penge der er afsat til alene at løse normeringsudfordringen for pædagoger, oplyser SF-politikeren, at det endnu ikke er bestemt, men at det er hans indtryk, at den endelige udmøntning af budgettet vil finde sted ved de kommende udvalgsmøder. 

Skal udviklingen for alvor vendes, bør kommunerne over en bred kam gøre mere attraktivt at være pædagog, mener formanden for Bupl, Elisa Rimpler:

- Det handler blandt andet om at holde fast i ambitionerne og budgettet til en høj pædagogandel, også selvom man midlertidigt ikke kan skaffe pædagoger nok. Og så bør alle kommuner have en klar plan for, hvordan de vil tage ansvar for at uddanne flere pædagoger særligt via merituddannelse.