
Tilstrømningen af ukrainske flygtninge giver naturligt et pres på kommunernes velfærdsopgaver og øger de problemer, man allerede har med at rekruttere tilstrækkeligt personale.
En løsning kan være at bruge studerende, og nu tilkendegiver både Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Pædagogstuderendes Landssammenslutning og Lærerstuderendes Landskreds, at de studerende ønsker at bidrage i den ekstraordinære situation, Danmark står i, med den arbejdskraft, de kan stille til rådighed ved siden af deres studie.
Derfor lyder der nu en fælles opfordring til kommunerne om at etablere jobbanker fra KL, Danske Professionshøjskoler, Danske Sosu-Skoler, Lærerstuderendes Landskreds, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Pædagogstuderendes Landssammenslutning.
Efter lokal vurdering
Jobbankerne kan oprettes, hvor det er relevant, og hvor der er behov - altsammen efter en lokal vurdering.
Parterne opfordrer samtidig de studerende til at tage studiejob i kommunerne og opfordrer kommuner, professionshøjskoler og Sosu-skoler til at samarbejde om at formidle mulighederne for job til socialrådgiver-, lærer- og pædagogstuderende samt PAU-elever.
Thomas Gyldal Petersen (S), Herlev-borgmester og formand for KL's børne- og undervisningsudvalg, er glad for de studerendes velvilje i en ekstraordinær situation.
- I denne situation har vi brug for alle de ekstra hænder, vi kan skaffe. Og især så kvalificerede hænder og hoveder, som sidder på de studerende. Derfor er vi også meget glade for, at både de studerende, professionshøjskolerne og Danske SOSU-skoler bakker op om dette initiativ, siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.