FAABORG-MIDTFYN: Siden Faaborg-Midtfyn startede et forsøg med digital hjemmetræning, er de ældres behov for hjemmehjælp faldet med 41 minutter om ugen. Det oplyser kommunen, som har brugt programmet DigiRehab, hvor nogle af de ældre, som modtager hjemmehjælp, styrketræner sammen med en hjemmehjælper.
De ældre har gennemført 12 ugers træning med personligt tilpasset træning på en iPad i samarbejde med det sosu-personale, som normalt kommer i hjemmet. Nu vil kommunen brede det ud til hele hjemmeplejen som et generelt værktøj.
15 kommuner i hele landet bruger eller tester det digitale værktøj, som altså viser gode takter. De ældre oplever at blive stærkere og er glade for træningsdagene, viser erfaringerne i Faaborg-Midtfyn, og også personalet er glad for træningstiden, hvor 'der er mulighed for at have det lidt sjovt'.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.