AALBORG: Jes Lunde, som netop har forladt jobbet som kommunaldirektør i Rebild Kommune, blev tirsdag aften valgt som ny radikal spids i Aalborg Kommune, hvor han bor. Det oplyser flere nordjyske medier.
Den nye 65-årige kandidat var i mange år folketingsmedlem og gruppeformand for SF, før han i 2001 blev kommunaldirektør. Da meldte han sig ud af SF, og siden 2007 har han været medlem hos De Radikale, oplyser han til Nordjyske.
Partiets nuværende ældrerådmand Jørgen Hein blev ellers valgt som radikal spids for et år siden efter tæt opløb med tidligere rådmand Daniel Nyboe Andersen, men Hein meddelte før sommerferien, at han havde besluttet ikke at genopstille. Jes Lunde fortæller til Nordjyske, at han selv henvendte sig til partiforeningens formand og tilbød sig som spidskandidat, og det er han altså nu blevet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.