Det er slut med cigaretter i arbejdstiden for de ansatte i 66 af landets kommuner. Det viser Kræftens Bekæmpelses seneste opgørelse. Og delt op på regioner topper Midtjylland, hvor 16 ud af 19 er røgfri. I den anden ende ligger Nordjylland, hvor bare fire ud af 11 er røgfri.
- Det er ærgerligt, at der er så store geografiske forskelle. Det betyder, at ens risiko for at ryge og blive syg afhænger af, hvor i landet man bor. Det er ikke fair. Alle bør have samme mulighed for et liv uden tobak, siger chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær.
De 66 er en stigning på 16 kommuner siden august sidste år, hvor tallet var 50. I forhold til dengang har især Region Sjælland rykket og har fået otte flere, mens Hovedstaden har fået seks flere.
Bedre image
Niels Them Kjær er glad for den store stigning og fremhæver de mange fordel som færre sygedage og sundere arbejdsmiljø ved den røgfri arbejdstid.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse styrker røgfri arbejdstid kommunernes image, og 64 pct. af danskerne støtter op om det.
Fredensborg indførte som den første kommune røgfri arbejdstid tilbage i 2012, og kommunerne har forskellige modeller for ikke-røgen, som enten kan være helt røgfri eller med undtagelser, med fx selvbetalte pauser eller flekstid.
Andel kommuner, der har røgfri arbejdstid eller får det i 2021 per region
- Region Nord: 36 pct. (4 ud af 11 kommuner)
- Region Midt: 84 pct. (16 ud af 19 kommuner)
- Region Syd: 73 pct. (16 ud af 22 kommuner)
- Region Sjælland: 71 pct. (12 ud af 17 kommuner)
- Region Hovedstaden: 69 pct. (20 ud af 29 kommuner)
Kilde: www.cancer.dk
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.