TØNDER: Et kortvarigt håb for Venstre i Tønder om at få et af Tønder Listens mandater tilbage er slukket, efter at Venstres førstesuppleant Niels Dahlmann har sagt nej tak til at overtage en plads i byrådet efter Daisy Dahl, som var en af dem der skiftede fra V til Tønder Listen. Det gjorde V's andensuppleant Karl Henning Clausen også, og han står nu til at overtage pladsen på afbud, skriver JydskeVestkysten.
Daisy Dahls begrundelse for at ville udtræde af byrådet er, at hun har fået et nyt og krævende job, og Niels Dahlmanns begrundelse for ikke at ville indtræde, et at også han prioriterer sit job højere end byrådet. Han har da også flere gange tidligere afslået afløsning i byrådet og sendt opgaven videre til Karl Henning Clausen.
Denne vil, hvis det hele falder i hak, og Tønder Byråd godkender både udtræden og førstesuppleantens ikke-indtræden, overtage både pladsen i byrådet og Daisy Dahls hidtidige poster. Erhvervsmæssige begrundelser er blandt dem, der er gangbare for at blive fritaget for politiske hverv.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.