NORDDJURS: Tre kvinder sigtes for at have sat ild til et værelse på kollegiet Campus Djursland i Grenaa tirsdag aften og for at have forsøgt at dræbe en 19-årig mand. Udover at være et skolehjem huser Campus Djursland elever fra en vifte af erhvervsuddannelser på Djursland.
Den 19-årige blev reddet ud af brandfolk og fløjet til Rigshospitalet til behandling for alvorlige skader. Han blev senere meldt uden for livsfare. Det oplyser Østjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse på Twitter.
De tre anholdte er henholdsvis 19, 20 og 54 år. En dommer i Retten i Randers skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle dem. Politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen siger, at politiet måske skrider til flere anholdelser. Der er retsmøde i Randers onsdag.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.