
78 pct. af borgerne har generelt tillid til de offentlige digitale løsninger som fx Digital Post, NemID, coronapas og det digitale sundhedskort. Det viser en analyse fra Digitaliseringsstyrelsen.
Andelen varierer dog i forhold til alder og uddannelse og i mindre grad indkomst og etnisk oprindelse.
Tilliden er lavest blandt unge og ældre. Fx har 88 pct. af de 35-54-årige tillid til de offentlige digitale løsninger, mens det kun gælder 65 pct. af de 75-89-årige.
Undersøgelsen viser samtidig, at der hos en del af borgerne er usikkerhed om den offentlige sektors behandling af personlige oplysninger. 51 pct. angiver, at de er enige i, at den offentlige sektor passer godt på deres personlige oplysninger, mens 11 pct. er uenige. 37 pct. svarer "hverken eller".
Brugeroplevelsen er god
Analysen undersøger også en række andre emner, der kan have betydning for tilliden til den digitale offentlige sektor. Fx viser analysen, at de borgere, der anvender de offentlige digitale løsninger, har en god brugeroplevelse. Og de fleste mener, at de har de rette færdigheder til at anvende de digitale løsninger.
Samlet set kan det pege på, at brugeroplevelsen i dag ikke er den største udfordring for at skabe tillid til de offentlige digitale løsninger. Til gengæld oplever borgerne, at det kan være svært at få indblik i, hvilke oplysninger offentlige myndigheder har om dem.
Læs hele undersøgelsen her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.